Roesskovsvej 95
5200 Odense V
Tlf.: (+45) 81 61 04 61
Fax. (+45) 66 16 04 61
Firmaprofil
Læs mere
Forretningsbetingelser
Læs mere
Curriculum Vitae
Læs mere
Forretningsbetingelser
Forretningsbetingelser for Advokatfirmaet Morten Knoth, CVR-nr. 33544251, gældende fra den 1. april 2011.

Medmindre andet er skriftligt aftalt gælder disse forretningsbetingelser for alle opgaver, som udføres af Advokatfirmaet Morten Knoth.

Der gøres særligt opmærksom på, at forretningsbetingelserne indeholder ansvarsbegrænsninger.


Fakturering og betalingsbetingelser
Advokatfirmaet Morten Knoth afregner som udgangspunkt efter forbrugt tid.

Ved fastsættelse af salærets størrelse tages også højde for opgavens karakter, det med sagen forbundne ansvar, sagens kompleksitet og det opnåede resultat.

Sager med en længere varighed – typisk mere end 4 måneder – vil som udgangspunkt blive á conto faktureret én gang om måneden.
Betalingsbetingelserne er netto 8 dage fra fakturadatoen med mindre andet er aftalt skriftligt eller fremgår af fakturaen.

Ved forsinket betaling vil der blive beregnet renter i overensstemmelse med renteloven. Det fakturerede honorar tillægges moms efter de til enhver tid gældende regler.

Kontoret afholder som udgangspunkt ikke udlæg på vegne af klienter.
Omkostninger til tinglysning og gebyrer m.v. skal derfor indbetales til kontorets klientkonto forud for kontorets betaling af den relevante tredjepart.

Det er klientens ansvar at indbetale beløbet i så god tid, at det rettidigt kan videresendes til den relevante tredjepart.


Klientmidler
Alle klientmidler forvaltes efter Advokatsamfundets regler og bliver indsat på klientkonti i anerkendte pengeinstitutter.

Advokatfirmaet Morten Knoth anvender pt. Danske Bank som pengeinstitut. Tilskrevne renter tilfalder klienten i overensstemmelse med Advokatsamfundets regler.
Fortrolighed

Alle oplysninger om klienter, klienters virksomhed, samarbejdspartere, pårørende, nærstående samt øvrige parter behandles fortroligt og i overensstemmelse med reglerne i Persondataloven.


Ansvar
Advokatfirmaet Morten Knoth er ansvarlig for bistand over for klienter i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.

Ansvaret er dog for hver enkelt opgave og i ethvert tilfælde af såvel simpel som grov uagtsomhed beløbsmæssigt begrænset til det beløb, som dækkes af firmaets advokatansvarsforsikring.

Den aktuelle dækningssum kan oplyses ved forespørgsel.

Advokatfirmaet Morten Knoth kan ikke gøres ansvarlig for indirekte tab eller driftstab, herunder tab af data, mistet fortjeneste, goodwill, image m.v.

Advokatfirmaet Morten Knoth er pt. ansvarsforsikret hos Tryg.

Lovvalg og værneting

De ydelser som leveres af Advokatfirmaet Morten Knoth er i enhver henseende underlagt dansk ret, og eventuelle tvister kan alene indbringes for de danske domstole med Retten i Odense som første instans.